• Seks stjerner: Omsider et menneske - og vi andre kan sgu heller ikke kende forskel på Brian Mikkelsen og Lars Sandahl

    ソース: BDK Finans / 25 9 2024 14:58:23   America/New_York

    »Gennem det hele har jeg gjort mig rigtig umage – det betyder, at man gør det bedste, man kan, ud fra de forudsætninger, man har«. Man ved, at der er gang i noget godt, når man øjeblikkeligt bliver grebet af et billede eller en sætning, som pirrer nysgerrigheden. Det bliver endnu bedre, når den bliver serveret med – måske hjemmebagt – kringle. Tredje afsnit af DR-dokumentaren »Topdirektørerne« er et velkomponeret brag af en udsendelse. Helle Østergaard Kristiansen står som topchef i energihandelsselskabet Danske Commodities i spidsen for en svimlende omsætning på 300 milliarder kroner årligt. Hun er heller ikke bange for at provokere alle ved at skabe gigantoverskud på næsten 11 milliard kroner, når elmarkederne som i 2020 går amok og resten af os går amok på elmarkederne. Da jeg i arbejdet med anmeldelsen gerne ville finde nogle flere detaljer om Helle Østergaard Kristiansens karriere, kigger jeg naturligvis i Kraks Blå Bog. Forgæves. Her står der ingenting. Det kan der kun være to grunde til. Nemlig at hun enten har takket nej til at være i bogen eller at hun ikke er blevet spurgt. Jeg håber virkelig, at det skyldes, at hun takket nej, for der er virkelig ingen overbevisende grunde til, at Helle Østergaard Kristiansen ikke er magtfuld nok til at være med blandt de 8.500 mest magtfulde danskere, når hun tilmed, som DR nævner i dokumentaren, flere gange af det internationale nyhedsmedie Forbes er blevet kaldt en af klodens mest magtfulde erhvervskvinder. I første afsnit af anden sæson af »Topdirektørerne« skulle vi høre om Vincens Clercs ufattelige magt til at fyre tusindvis af mennesker, når det falder ham ind. I andet afsnit skulle vi se mere til Ambu-topchef Britt Meelby Jensen på cykel i lycra end at dvæle ved, at hun har fyret en større del af de ansatte i Ambu end Vincens Clerc i Mærsk. Omsider falder tiøren for Danmarks Radio og Casper Schrøder, som i tredje afsnit leverer et smukt og nært portræt af Helle Østergaard Kristiansen og som i tredje afsnit omsider lader os se, hvordan magten i toppen af erhvervslivet også er indhegnet og begrænset i stort og i småt. Dokumentaren åbner på bestyrelsesmødet hos Danske Commodities i norske Stavanger, hvor bestyrelsesformand Helge Haugane betænksomt spørger, om Helle Østergaard Kristiansen har fået sovet. »Nej,« lyder det korte svar for rullende kamera - ledsaget af en hjertelig latter. Hvad er det lige for en mærkelig topchef, som siger, at hun ikke har sovet, tør se halvstresset ud og taler om sine virkelig bekymringer for en stor kontrakt? Det er udsendelsens kerne, nemlig at Helle Østergaard Kristiansen med Danmarks Radios og Casper Schrøders hjælp lukker os inden for. Det vil vi gerne. Vi får for første gang i anden sæson lov at møde et menneske. Et menneske med en familie, børn og nogle ærlige tanker om sig selv. Helle Østergaard Kristiansen kalder sig selv introvert; hun siger, at det handler om, at hun samler energi ved at være sig selv. Vi hører hende fortælle, at hun står op en time tidligere end resten af familien for at få den ro. Vi hører hende vække sin søn, Gustav. Det er helt i orden, at man ikke viser sin børn eller sin mand frem i en dokumentar, men vi får præcis så meget, at vi netop ser, at magten som topchef er ledsaget af ansvaret som en forælder, hvor nogen skal op for at passe skolen. Scenen fra hjemmet i Aarhus er præludiet til højdepunktet i udsendelsen, hvor Helle Østergaard Kristiansen besøger sine forældre i Hobro. Helle Østergaard Kristiansen er ikke selv rundet af magten, men er datter af en sygeplejerske og en far, som arbejdede i en betonfabrik; hun er udtryk for social mobilitet. Det kan så godt være, at hverken DIs administrerende direktør Lars Sandahl eller Dansk Erhvervs direktør Brian Mikkelsen vil elske tredje afsnit af »Topdirektørerne«. Helle Østergaard Kristiansens mor spørger således sin datter over den måske hjemmelavede kringle, hvad hun lavede i København forleden dag. »Først så havde jeg møde med Dansk Industri. Med direktøren for det, der hedder Lars Sandahl,« siger hun. »Nå, jeg troede, at det var Brian,« indskyder hendes mor. Hun har helt ret i, at det sommetider kan være svært at se nogen forskel på de to kanutter. Men det handler ikke om, at Helle Østergaard Kristiansens mor ikke kender forskel mellem Brian Mikkelsen og Lars Sandahl. Det handler om, at lige præcis de sekunder bliver et ærligt øjeblik, hvor vi møder nogle pæne, ordentlige og opmærksomme forældre, som følger interesseret med i deres datters karriere og liv. Vi ser, hvad Helle Østergaard Kristiansen mener, når hun taler om ordentlighed og om at gøre sig umage. På samme måde er det et ærligt øjeblik, da Helle Østergaard Kristiansen lige efter fortæller, at hun også havde møde med udenrigsrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Forældrene spærrer øjnene op og spørger, hvorfor Lars Løkke ville have et møde med hende, hvortil Helle Østergaard Kristiansen siger, at det nu var hende, der ville noget med Lars Løkke. Se, sådan illustrerer man forvandlingen fra at være den dygtige pige fra barndommens gade i Hobro til at være topchef. På samme måde som Helle Østergaard Kristiansen ender med at stå klart og autentisk som menneske, bliver hun en lige så klar og autentisk talsmand for sin virksomhed i stormvejret oven på elhandlerens milliardoverskud under inflationskrisen. Hvis vi ikke havde passet vores arbejde med at flytte strømmen rundt, havde prisen været endnu højere for forbrugerne, konstaterer Helle Østergaard Kristiansen temmelig tørt og gentager frejdigt pointen mødt med flere kritiske spørgsmål. Hun er lige så sylespids, når hun i en samtale med Casper Schrøder selv spørger og svarer på, om formålet med Danske Commodities kun er tjene penge. Formålet med Danske Commodities er i følge Helle Østergaard Kristiansen at levere på den grønne omstilling. »Men selvfølgelig skal vi tjene penge. Det var ligesom, hvis jeg spurgte dig Casper. Hvad er dit formål med livet. Så vil du jo ikke sige, at det er at trække vejret. Men det er en forudsætning for, at du lever. Så selvfølgelig skal vi tjene penge, for det er en forudsætning for vores eksistensberettigelse«. Da jeg gik i gang med at anmelde første sæson af DR-dokumentaren »Topdirektørerne« i foråret, besluttede jeg, at dokumentarens evne til at forløse en historie et menneske og sekundært forløse noget fascination for en virksomhed skulle være min prisme i forhold til at vurdere dem. Det er umuligt ikke at uddele seks stjerner til udsendelsen om Helle Østergaard Kristiansen, når DR leverer på det hele i en velfortalt og velkomponeret helhed, hvor Danmarks Radio også formår at vise, hvordan en moderne topchef skal manøvrere i et komplekst rum af ejere, bestyrelser, samarbejdspartnere, konkurrenter og det helt private. Nu glæder mig til sidste afsnit af »Topdirektørerne« med Falck-bossen Jakob Riis. Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervskommentator https://www.berlingske.dk/kommentar/seks-stjerner-omsider-et-menneske-og-vi-andre-kan-sgu-heller-ikke-kende
シェアする